Solveig elsker julemusik og til tider synes jeg da også det er meget hyggeligt. Min entusiasme for julemusik er dog ikke helt så stor som Solveigs så da hun nævnte at vi i december burde få os et nyt soundtrack måtte jeg lige fastsætte nogle kriterier for hvad der kom ind under henholdsvis acceptabel og banlyst julemusik.
Inden jeg fortsætter diskussionen om hvad der er acceptabel eller banlyst julemusik vil jeg lige tilføje en lille bemærkning til ordet "soundtrack". Dette skal nemlig ikke undervurderes i denne sammenhæng, for i september måned da Sol og jeg var i Bratislava hørte vi en koncert med et tjekkisk band kaldet "Hop Trop". Det var en omgang lystig folkemusik på et så vanvittigt sprog, at vi blev nødt til at købe deres cd. Denne cd som indtil for nylig var vores eneste musik hernede har dermed udgjort soundtracket til vores østrigske eventyr. Det er i dag en cd som vi begge kan mere eller mindre uden ad dog uden at kende et eneste ord. Beslutningen om at skulle skifte dette pragteksemplar af en cd ud var et stort skridt for os begge. Valget af en ny cd skulle derfor omhyggeligt overvejes.
Tilbage til julemusikken. Stig Rossen, moderne pop musik og hip hop i stil med Outlandish faldt ind under kategorien banlyst julemusik. Men for et par dage siden fandt vi så endelig cd'EN som vi bare MÅTTE eje! På et af de umådeligt mange julemarkeder der er her i Wien i denne tid stødte vi på en cd som ifølge sælgeren kom ind under kategorien "Østrigsk jule jodel". Denne kategori var hverken på min eller Solveigs liste over banlyst julemusik og som vi begge var meget enige om så kunne det da ikke gå galt med Østrigsk julejodel!
men det ku' det.
torsdag den 4. december 2008
Østrigsk Jule Jodel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar