Punch, Gode Venner og Vildsvin

På billedet ses to velcamouflerede vildsvin

For et par uger siden kom Solveig og jeg i snak med et par Østrigere på en klassisk Wiensk beisel, hvilket er en Østrigsk udgave af en bodega (dog en smule mere civiliseret med god mad og fin vin). De to Østrigere ved navn Helmuth og Robert viste sig at være ganske godt selskab og i dens slags lag ryger der hurtigt betragtelige mængder alkohol ned, her i form af sturm (en ufærdiggæret vindrik). Humøret var højt og næserne røde, alt fra politik til østrigsk natur blev ganske udførligt diskuteret og det selvfølgelig på flydende tysk.. De to dages tømmermænd var i sandhed velfortjent, men jeg ville ikke have været det foruden, for i søndags var Solveig og jeg inviteret på skovvandring i Wiener Wald samt stegt vildsvin i en ægte østrigsk kernefamilie.
For nogle måneder siden var Sol og jeg på skovvandring i en nærtliggende del af den store skov kaldet Wiener Wald som i bredden måler mindst 80 km. Her stødte vi til vores store forbavselse på to vildsvin som lå og døsede i skovbrynet indtil to danskere begyndte at kaste sten efter dem for at få bekræftet en mistanke. De to svin, med deres formidable camouflage, lignede i sandhed to store sten, men formen af den ene foranledigede mig alligevel til at fatte mistanke. Jo den var god nok, det første stenkast provokerede svinet til at røbe sin sande indentitet og rejse sig for at finde en fjernereliggende plads at hvile bentøjet på. Heldigvis var der en dybere grøft imellem de de to svin med de faretruende stødtænder og os to måbende vikinger.
Denne historie var selvfølgelig blevet fortalt på den østrigske vinbeisel og dette havde Robert ikke glemt. Dagen hos familien Zach, som boede for foden af Wiener Wald, var en stor oplevelse. Vi startede med at gå en god lang tur i den snedækkede Wienske skov, her stødte vi undervejs på en gruppe skovnydere som bød os på varm punch.

Punch samt Glühwein er det helt store hit hernede i julen, man drikker det overalt og hvornår der kan findes tid til det. Samtlige åbne pladser her i Wien bliver i julemåneden (samt sidste del af november) indrettet som små julelandsbyer, hvor der flittigt bliver drukket varme alkoholiske drikke. Dette gælder tilsyneladende også de østrigske skove..
Hjemme hos den varme og lystige familie blev der sludret og hygget hele dagen med the og kage og i ovnen stod vildsvinet og sydede. Det er ikke første gang jeg har fået vildsvin, men det var i sandhed den bedste. Robert viste sig at være en fremragende kok og beviste altså at de mange timers omhyggelige pasning var ventetiden værd.
Vi takker familien Zach for en fremragende dag og glæder os til at mødes igen i næste uge til en omgang badminton samt billiard.



Her en video der viser hvor seje vildsvin er og altså også hvor sejt det er at spise dem!