søndag den 17. august 2008

Bratislava

En lille rejseberetning fra det slovakiske. Sol og jeg tog en lille tur til Bratislava onsdag til fredag hvortil vi drog ad Donaufloden. Faktisk er der kun ca. 60 kilometer fra Wien til Bratislava, hvilket kan være lidt svært at forstå når man ser den kulturelle forskel de to byer imellem. Det er faktisk ikke min første tur til Bratislava, sidste gang var jeg dog ikke så gammel. Dog husker jeg klart hvor billigt der var dengang, en is med fem kugler kunne jeg få for under en 5'er (dk kr.). Selvom der imellemtiden er sket meget i Slovakiet blev vi begge positivt overraskede over hvor billigt der stadig er. Af samme grund brugte vi også store dele af vores tid derovre på shopping, så nu er klædeskabet fyldt med tøj i den nyeste slovakiske mode.
Men for at vende tilbage til forskellene man bemærker efter denne 60 kilometers rejse vil jeg først og fremmest nævne sproget. Selvom Solveig og jeg har vældigt besvær med at forstå den østrigste dialekt som i den grad er en eksotisk udgave af det tyske så er det nu en gang stadig tysk. I Slovakiet taler man et slavisk sprog som på ingen måde ringer nogle klokker for dansk/tysk/engelsk/spansk-talende personer som os. Dernæst de to hovedstaders tilstande: Wien er nok den hvideste, mest renpolerede by jeg nogensinde har været i. Med sine fine rette linier og bombastiske udsmykninger signalerer den magt og rigdom. Bratislava er på den anden side en af de mest grå byer jeg har været i. Man ser at der er sket en del siden de i 2004 kom ind i EU, men så snart man kommer om bagved facaderne eller lidt udenfor bymidten ser man hvor kedelig en tilstand den er i. Ingen tvivl om at den går bedre tider i møde, men den kan endnu ikke skjule den noget dårligere økonomiske fortid (og nok også nutid) den er underlagt.

Ud over shopping fik vi tiden til at gå med at sightsee'e byen, se på kirker og slotte, spise god og billig mad (slovakiske specialiteter var en oplevelse) samt gå til koncert med et tjekkisk band (vi kunne ikke lade være med at købe cd'en bagefter hvis det skulle have nogen interesse).

Pris eksempler:

0,5 L fadøl : 7 kr.
drinks: 13 kr.
Mad og drikke på lokal restaurant 2 personer: 75 kr.
De fleste trøjer og bukser: 100 kr.
1 kg. frossen fisk (supermarked): 30 kr.











Seriøst våben?? Disse mærker så vi et par steder bl.a. i vores lokale supermarked (som i øvrigt var en engelsk Tesco..)

Ingen kommentarer: