Ole Lukøje

Solveig og jeg kom i går aftes til at snakke om Ole Lukøje. Det startede som det som oftest gør når det omhandler Ole Lukøje med den velkendte sang man synger når der skal soves.
I kender den alle.. eller gør i?
Det viste sig i hvert fald at Solveig og jeg ikke gjorde.

Det blev ikke til mere end den 1. linie:

Den lille Ole med paraplyen

Derfor satte jeg mig for at undersøge hvem ham Ole i virkeligheden var, og tænkte at det også kunne være ganske interessant for andre at vide.

Mine damer og herrer lad mig præsentere Ole Lukøje!

Ole Lukøje blev til i et af H. C. Andersens mere særprægede eventyr af samme titel. H. C. Andersen byggede fortællingen om Ole Lukøje op omkring gamle folkeeventyr fyldt med mystiske væsner. Ole kan få børn til at sove med sin mystiske paraply samt sprøjte sød mælk i øjenene på dem. Her har H. C. Andersen forbarmet sig over de små børn eftersom den tilsvarende person fra de oprindelige mytiske fortællinger sprøjtede sand i øjenene på de små stakler så de ikke kunne åbne dem. I H. C. Andersens udgave har Ole desuden to typer paraplyer som han bærer under armene en til de søde børn og en til de uartige. De søde børns paraply har billeder på indersiden og når den foldes ud over deres hoveder får den børnene til at sove sødt med gode drømme. Paraplyen til de uartige børn har ikke nogen billeder og giver børnene en nat uden drømme.
Ole Lukøje er i H. C. Andersens fortælling desuden en meget special herre. Han er intet mindre end Morpheus den græske gud for drømme. Ole Lukøje har desuden en bror af samme navn. Denne anden Ole Lukøje kaldes også for døden og ham møder man kun en gang. Han lukker på samme måde øjene på dem han besøger hvorefter han tager dem med sig på sin hest. Han kender kun 2 historier som han altid fortæller dem han besøger. Den ene er en lykkelig fortælling den anden er grusom.

Den sang vis melodi og 1. linie vi alle kender er skrevet af Peter Lemche i 1873. Denne skrev han efter et besøg fra en af hans venner ved navn Ole Jacobsen. Ole var meget længe om at komme af sted efter middagen og da han stod der i sin frakke og med paraplyen under armen blev Peter inspireret til at skrive sangen om Ole Lukøje. Ole Jacobsen var desuden skolebestyrer og var derfor ganske kendt af småfolket.

Here it goes:

Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.

Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig' været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.

Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.

kilde: http://www.ugle.dk/den_lille_ole.html