tirsdag den 7. april 2009

Sommer På Fuldtid

Så blev det dælme sommer og for Solveigs vedkommende skal det nydes i fulde drag da hun nu kun har nogle få dage tilbage i DK inden hun rejser til staterne.

Når det er sommer valfarter folk til dyrehavsbakken. Sol og jeg cyklede derud i går og fik os en god vandretur i parken samt en is på selve Bakken.


København er heldigvis en fantastisk by at holde turbosommer i. Grundet de alt for få sommerdage vi har herhjemme er vi danskere eksperter i at udnytte de solskinsdage der bliver os tildelt fra oven. København er flere gange blevet kaldt skandinaviens Paris e.l. bl.a. på grund af det fantastiske liv der opstår når solen skinner. Nu f.eks. har jeg jo lige været i Budapest hvor temperaturen lå noget over det vi har kunnet opleve herhjemme de seneste dage. Alligevel ses flere folk med bare ben og t-shirt her end i Budapest. Cafeerne bliver stopfyldte på ingen tid, parkerne overrendte og øl bliver nydt på hver en bænk. Jo det er skønt i Danmark om sommeren.

Webergrillen har allerede været taget i brug et par gange på Lindevangs Alle.

Dette er også tiden hvor de første pølser bliver lagt på grillen, den første is med flødeskum og syltetøj smages samt årets første sommertørst bliver slukket i Kongens Have.

I fredags var Kongens Have indtaget af det tørstige sommerklientel, heriblandt mine to venner Mick og Morten som på bedste manér drak pagne fra flasken.

Ingen kommentarer: