tirsdag den 3. marts 2009

Vinsmagning

Jeg er som bekendt portvinsentusiast og min viden på dette felt overstiger altså langt den viden jeg har på almindelige vine. Det har irriteret mig længe at jeg ved så lidt om rød og hvidvin, især fordi jeg til stadighed ynder at tilkendegive min vurdering af en vin til middage. Dette måtte høre op og jeg meldte mig derfor til et vinsmagningskursus igennem FOF, hvor vinens karakteristika blev gennemgået. Her lærte jeg en del om druesorter, distrikter, farver, glas og årgange altsammen nyttig viden når man skal spille smart ;)

Mit primære mål med kurset var dog at lære noget mere om vine for derigennem bedre at kunne værdsætte dem. Jeg ønsker bedre at kunne genkende druesorter og dyrkningsområder for derigennem at finde frem til mine personlige præferencer.

Efter gennemgangen og de dertilhørende prøvesmagninger var Solveig og jeg godt stegte, hvorfor vi besluttede at tilbringe resten af aftenen på den Gyldne Fasan, hvores lokale bodega.

Ingen kommentarer: