onsdag den 18. marts 2009

Billeder På En Hverdag

Så var det tid til et lille hverdagsindlæg! Hvad får Ronni tiden til at gå med i øjeblikket?

  • Jeg arbejder stadig så meget jeg kan som vikar i Post Danmark, det giver godt og er et fint studiearbejde.
  • Apropos studie så er jeg jo pt. på orlov fra mit studie så jeg kan få sparet nogle penge sammen til videre studier, USA-tur og til at få fyldt tiden ud med noget fornuftigt indtil jeg igen starter til september.
  • Når jeg nævner arbejde må jeg også nævne at jeg stadig bruger en del tid på mit 2. arbejde som foregår på nettet. Her arbejder jeg som tidligere nævnt selvstændigt med domæner, udvikling af hjemmesider, SEO, online marketing osv.
Men det var ikke meningen jeg skulle rable løs om alt det kedelige, hvad laver jeg så når jeg har fri?

  • Jeg har netop færdiggjort tegneserien "Dværgenes Konge" af Bruno Chevalier, dette er en tegneseriesamling af 3 bind i 1 hel bog. Første gang jeg stiftede bekendtskab med bogen var i gymnasiet hvor jeg og nogle gutter fra klassen isolerede os i et sommerhus ved Pedersker (Bornholm). Her beskæftigede vi os selv med øldrikning, risk (brædtspil) og mad i lange baner. Til turen havde vi bragt en stak tilfældige tegneserier med os fra biblioteket, hvor "Dværgenes Konge" var en af dem. Denne (lidt nørdede) fantasy tegneserie imponerede i den grad, og jeg huskede den stadig indtil fornylig som den bedste tegneserie jeg nogensinde havde læst. Problemet var at ingen af os kunne huske bogens navn og jeg troede derfor at jeg aldrig skulle finde den igen. Efter en længere bibliotekssøgning, hvor jeg kom igennem meter lange stakke af "dværge"-tegneserier, lykkedes det mig imidlertid at finde frem til den, og ja, det er stadig den bedste tegneserie ever!
  • Så spiller jeg squash en gang om ugen med min ven Morten.
  • Sidder netop nu og søger steder på CouchSurfing.com hvor jeg og Daniel (en af gutterne fra sommerhuset) kan overnatte når vi d. 29. marts drager til Budapest.
  • Læser "Turen går til Budapest" :)
  • Er i gang med at omstrukturere mit hold i Hattrick
  • Spiller Tekken (den fra 1998), PES 2009 og MotoGP 08
  • Brædtspillet "Settlers fra Catan" bliver flittigt brugt herhjemme for tiden. Vores gæster bliver gerne udfordret når vi ser chancen, men Solveig og jeg er ikke blege for at tage os en lille 2-mands dyst.

  • Jeg låner ofte en stak tilfældige cd'er med hjem fra biblioteket som jeg så lytter igennem for at se om der er noget spændende imellem. I øjeblikket lyttes der flittigt til "Whale - We care" samt "The Syn - Syndestructible" to ganske gode skiver. For nyligt ramte jeg desuden jack-pot med skiven "Kris Kross - Totally Krossed Out" fed old school 90'er hip hop!


  • Science Fiction Serien: Battlestar Galactica (den nye) har fuldstændigt opslugt mig. Selvom jeg ikke har så meget tid bliver det da til et par afsnit i ny og næ. Solveig og jeg påbegyndte serien mens vi var i Østrig, men da der efter 1 sæson stadig ikke var sket noget godt for den truede menneskehed gav Solveig op. Serien er i den grad spændende og action packed, en cocktail der sled på stakkels Sols nerver, men den er samtidig fantastisk realistisk og nøgtern, hvilket fænger og fascinerer. Jeg selv holdt fast i serien og kan berette at der hen imod slutningen af 3. sæson endnu ikke er sket noget synderligt positivt for den nu kraftigt udryddelsestruede menneskehed :) Hvis du overvejer at påbegynde serien, så husk for alt i verden at start med de to pilot/mini afsnit, de er mere eller mindre obligatoriske!
  • Puslespil - I sidste uge færdiggjorde jeg et 1000 brikkers puslespil. Findes der noget mere afslappende end at lægge et puslespil, lytte til noget fed musik og drikke en kop dampende varm the?
  • Holder øje med vores nye naturbrune nabogrund. Det store åbne areal bag vores fine gule mur skal langt om længe (desværre) bebygges, og første offer i den sammenhæng blev desvære den lille gule.
Sådan så der ud for ca. 1 uge siden, årets forhåbentligt sidste omgang sne.

Ingen kommentarer: