Jylland, Vinter og Afsked

Vinteren er over os!
Man ser det ikke så tydeligt, når man bor i en storby, men så snart man kommer lidt ud på landet viser årstiden sig fra sit sande ansigt. Solveigs mormor fra vejle fyldte i dag 83 hvilket var årsagen til vores lille udflugt til det jyske. Vi forlod et gråt og fugtigt københavn kl. 9.00 med et tog fra hovedbanegården og fra togets vindue, fik jeg at skue en bid af danmark, som jeg følte jeg lige måtte dele med internettets mange ivrige bloglæsere. Til min store forbavselse fandt jeg den jyske muld dækket af et fint lag sne eller rimfrost, og hvad jeg senere fik at mærke på banegården i vejle, var det bidende koldt. I københavn var det nærmest lidt efterårsagtigt, her var det dansk vinter.
Men hvor var det smukt, det var et af de dage, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og fik selv det mørkeste Jylland til at fremstå lyst og idyllisk. Isen var begyndt at lægge sig langs bredderne i vejle fjord og ikke en gren rørte på sig. Sådanne smukke og fredelige omgivelser får mig ofte i dybe tanker om stort og småt, og denne gang ville ikke have været nogen undtagelse, hvis jeg altså ikke havde været så uheldig at få en kagedåse i hovedet. Den havde ligget i bagagehylden oven over sæderne og ventet på det helt rigtige tidspunkt, og bedst som jeg mageligt var faldet til ro akkompagneret af togets beroligende rytme, valgte den altså at forlade sin plads på hylden til fordel for min blottede isse.

Dette fik mig naturligt til for en stund at glemme alt om stort og småt, samt hvor smuk den danske vinter kan forekomme. Resten af turen tænkte jeg på hovedpine.

Vejle. Dette billede er måske lidt misvisende da det er taget i skyggen af en stor bygning, men det er det eneste jeg tog og man aner da rimfrosten i græsset samt solen i trætroppene.

Det var en rigtig god tur vi havde, og mormor Gudrun var meget glad for at se os. Desværre gav turen også anledning til at tage afsked med Solveig, som efter besøget fortsatte til aalborg, hvor hun skal tilbringe juledagene. Jeg selv må bide endnu en uges skole i mig, inden jeg kan smage på juleferiens sødme. Fraværet af min dejlige pige og hendes kærlige kys bliver min juls store afsavn, men jeg må også tage mig lidt sammen, du opfører dig jo som en tøs Ronni. Jeg skal jo selvfølgelig nok klare den, med et bankende hjerte og et hul i hovedet er jeg rede til 2 uger on my own!