søndag den 27. april 2008

Bænk nr. 2 - Mozarts Plads

Endnu et bænkebesøg i strålende solskin.

I går lørdag testede jeg en bænk på et af drankernes favorit lokationer, nemlig Mozarts Plads i sydhavnen. Stedet er så populært at da jeg ankom kl. 13 var alle de bedste bænke allerede optaget, så jeg måtte nøjes med en lidt mere isoleret bænk i den ene ende af pladsen. Jeg var dog så nær at jeg hurtigt kunne konstatere at de professionelle allerede var godt i gang med dagens gøremål. Samtalerne bølgede op og ned, snart var de kærlige med sætninger som "kom her skatter" til deciderede skænderier. Nogle gik rundt i arbejdstøj andre i 90'er joggingsæt nogle var gamle andre var ikke nær så gamle, men tydeligt var det i hvert fald at jeg ikke selv passede ind i dette selskab.. Jeg fik da også et par undrende blikke af nogle tilfældigt forbipasserende da de så mig sidde alene der på en bænk med en Harboe i hånden. Jeg tænkte at dette var da godt nok en arbejdsplads forbeholdt den tørstige befolkningsgruppe indtil jeg så et par børn løbe rundt og lege på pladsen. Dette fik mig en stund til at føle mig mere velkommen indtil jeg erfarede at de to børn tilhørte en af de professionelle henne fra nabobænken. Men øllen smagte nu stadig godt og solen arbejdede på min blege hud så jeg følte mig alligevel meget godt tilpas her på Mozarts Plads.
Så var der jo også underholdningen ikke at forglemme. Indimellem opstod der meget underholdende diskussioner de professionelle imellem og enkelte gange brød de stiveste af dem ud i en lille usikker dans. Efterhånden som tiden gik blev de flere og flere, men antallet i den tid jeg sad der havde aldrig været under 15, hvilket konstant garanterede aktivitet og "glade" dage.
Jeg selv var også så heldig at få besøg da mine venner Mick og Morten kiggede forbi så snart var der også god stemning og aktivitet på min egen bænk. Dette førte til at mit ophold på bænken blev noget forlænget og alle mine medbragte øl blev drukket. Hertil skal nævnes at man altså kan åbne øl på bænkene på Mozarts Plads, dette er et feature jeg aldrig har kunnet finde noget andet sted. Klart et plus!
På pladsen viste der sig i øvrigt et tydeligt billede af hvor de forskellige typer burde sætte sig hvis man trængte til en lille hvil. I den ene ende sad de professionelle (det var i denne ende jeg befandt mig) mens alle de ældre satte sig på bænkene i den anden ende af pladsen. Dette er måske godt at vide hvis du overvejer at besøge Mozarts Plads og ikke er tørstig. Her bør du overveje at sætte dig i den fredelige ende af pladsen langt væk fra de professionelle (bare rolig det er ganske tydeligt, drankerne skal nok være der).

Alt i alt vil jeg sige at Mozarts Plads er et fremragende sted at bænke den så længe bænkningen også involverer øl. Der sker hele tiden en masse som vil afholde dig fra at kede dig, men det kan måske også blive for meget? Indimellem bliver stamgæsternes diskussioner så hede at det næsten bliver ubehageligt, vi følte i hvert fald at det var som at forlade en hekse keddel da vi nogle timer senere forlod pladsen.

Karakter: 7

Resten af dagen/aftenen stod på grill og druk hjemme hos mig. Dette var så sandelig en anderledes, men bestemt også god dag.

Her kommer et par svampenavne fra min svampebog som vi i vores fuldskab fandt meget underholdene:








Herkules Kæmpekølle






stinkende skørhat
gyldengrå munkehat
bestøvlet fladhat
stinkende bruskhat
stor glanshat
bævrende åresvamp
hunde stinksvamp






rynket klokkemorkel
krølhåret pragtbæger
Gedehams snyltekølle

Ingen kommentarer: