Ved Alle Galliens Guder Far Er Tørstig

I fredags oplevede jeg noget ganske forfærdeligt. Hvad der ellers skulle have været en smertefri og uproblematisk begivenhed udfoldede sig meget hurtigt til lidt af et mareridt.
Det var dagen, hvor jeg med mine forældre, min søster og min onkel Stig skulle mødes på Charlies Pub, Pilestræde. En begivenhed jeg i den grad havde set frem til. Al den dejlige udenlandske øl der bare ventede på at blive drukket.. jeg kunne næsten ikke vente. Far og Sabrina havde et lille erinde inde i byen og var derfor taget af sted lidt tidligere, så jeg fulgtes derind med min mor. Men da var det uheldet ramte os.
Jeg ved ikke hvorfor, men selvom man siger at mindst 98 % af afgangene går til tiden så ramler jeg altid ind i de sidste 2 %. Ja vi snakker om metroen! Der sad vi så, i en stadigt mere fyldt metro der ikke rokkede sig ud af stedet. Uret tikkede og jeg blev mere og mere utålmodig. Mor var ganske rolig, hun var tydeligvis ikke lige så tørstig som jeg. Som tiden gik blev jeg klar over hvor forsinkede vi ville blive, vi havde aftalt at mødes kl. 15.30, men dette tidspunkt blev snart passeret. Åh Den Tørst! Det er så umådeligt svært at takle den slags pressede situationer når man hverken kan gøre fra eller til.
Jeg kommer til at tænke på sørøverne fra Asterix tegnefilmene, hvor man på forhånd VED af skibet går ned HVER gang. Jamen de stakkels pirater de har jo heller ikke en chance! Man måtte på den tid være mere end dum for at stige ombord på et sådant (altid nyt) piratskib i galliske farvande.
På samme måde følte jeg mig dum som jeg sad der i metroen fredag d. 8/2-08. Jeg ved jo udemærket godt at metroen går ned HVER gang jeg skal på druk! Ved Toutatis jeg sværger tag altid afsted i GOD tid når din tørst er legendarisk og metroen befinder sig i den Københavnske undergrund, min mor kunne næsten ikke følge efter mig da vi langt om længe blev sat af på Nørreport st. Jeg kunne kort sagt ikke vente længere på den dejlige trylledrik man finder på Charlies.

Det skal også lige nævnes at jeg tilfældigt stødte på Jens og Anders, to af mine venner dernede. Sært som jeg næsten altid møder nogen jeg kender på Charlies..